CphHandyman – Standardbetingelser

 

Formål
Disse betingelser beskriver de generelle rammer for samarbejdet mellem kunden og CPHHandyman.
Formålet er at skabe klare vilkår og en fair afregning for det arbejde, der udføres.

Omfang og pris
Opgaven udføres efter aftale og på baggrund af et tidsestimat ud fra de oplysninger, der var tilgængelige ved opstart.
Estimatet er ikke bindende og kan ændres, hvis opgaven viser sig mere omfattende end forudsat.
Prisen dækker det arbejde og de materialer, der faktisk er udført og leveret.
Arbejdstid afregnes efter medgået tid, medmindre fast pris er aftalt skriftligt.
Materialer, skruer, lim, spartel, maling og øvrige forbrugsvarer afregnes efter faktisk forbrug.
Transport over 3 km fra Gentofte faktureres med almindelig timepris (1,5 time minimum).
Parkering betales af kunden og tillægges fakturaen, medmindre fri parkering er til rådighed på adressen.

Ekstraarbejde og ændringer
Hvis der undervejs udføres ekstra opgaver, ændres løsninger, eller opstår forhold, som kræver yderligere arbejde, indgår dette i den samlede afregning.
Sådanne ændringer kan ske som led i det praktiske arbejde og afregnes efter gældende timepris og materialeforbrug.
Evt. ventetid som følge af forsinkede leverancer, adgangsforhold, manglende information eller andet uden for CPHHandymans kontrol afregnes som arbejdstid.

Betaling
Opgaver af op til én dags varighed skal betales samme dag, når arbejdet er udført.
Ved større opgaver faktureres et opstartsbeløb for at dække materialer og indledende udgifter, før arbejdet påbegyndes.
Ved længerevarende opgaver kan der ske a conto-fakturering løbende.
Betaling skal ske senest 8 dage efter fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Ved forsinket eller delvis betaling kan der pålægges renter og gebyrer i henhold til gældende dansk lovgivning.
Betaling kan ske kontant, via MobilePay eller bankoverførsel.

Materialer og ejerskab
Ejendomsretten til leverede materialer og konstruktioner forbliver hos CPHHandyman, indtil fuld betaling har fundet sted.
Ved manglende eller delvis betaling kan CPHHandyman gøre krav på betaling for alt udført arbejde samt anvendte materialer, uanset om dele af konstruktionen er fastmonteret eller ej.
CPHHandyman kan desuden kræve erstatning for værdien af udført arbejde, som ikke er betalt.

Gyldighed
Tilbud og tidsestimater gælder i 21 dage fra datoen, de er givet.
Efter denne periode kan pris, tidsplan og materialevalg ændres uden yderligere varsel.

Ansvar
Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt efter bedste faglige standard.
CPHHandyman hæfter ikke for indirekte tab eller følgeskader som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol.
Kunden er ansvarlig for, at der er fri adgang, strøm og opbevaringsmulighed under arbejdet.
Eventuelle reklamationer skal ske skriftligt inden for 8 dage efter afsluttet arbejde.